• 1

Føler du også, at du skal løbe stærkere og stærkere for at ”få enderne til at nå sammen” i dagligdagen? Er der nogen dage, hvor du tager på arbejde, selvom du er komplet udaset? Hvad er det livder gør, at det generelt er ok at sygemelde sig med influenza, mens vi trækker den alt for længe inden vi sygemelder os, når vi er udasede og stressede? Hvorfor er det sværere –er det fordi vi vender det mod os selv og ser det som ”jeg slog ikke til” når vi ikke kan ”klare det mere”? Kunne det mon tænkes, at det i stedet er fordi vi har et mønster, der holder os pligtopfyldende i noget, der i bund og grund ikke er godt for os længere, samtidig med at vi har tillært os at forlade vores krop, så vi ikke mærker noget mere og derfor holder ud længere end hvad der er godt for os?

Hvordan ved du om du har forladt din krop? Det kan vise sig på forskellige måder, det kan f.eks. være du har brug for at træne hårdt, for at ”mærke du lever”. Det kan også være du har brug for at indtage enten sødt, eller blot meget mad, uden at være i stand til at mærke din naturlige mæthed. Ligesom ekstremsportsudøveren ikke kan mærke sin fysiske smertegrænse og derfor hele tiden har brug for at flytte grænsen. Vi gør os følelsesløse i kroppen og det kan være rigtig svært at opdage… et stykke tid. Men så begynder vores intelligente krop at ”gøre væsen af sig” du begynder måske at få nakkespændinger, migræner, lændeproblemer eller tusind andre symptomer. Når kroppen forsøger at få os i tale –så plejer vi at tage en pille, så går smerten over og ”så går det jo igen”.

Hvad ville der ske, hvis vi begyndte at lytte til kroppen og dens budskab? Vil den os ikke blot det bedste? Hvad er det værste der kan ske, hvis vi begynder at lytte?

Jeg har endelig lært at lytte –og hold da op, hvor skulle kroppen tale højt, før jeg kunne høre den! Jeg turde ikke lytte, for jeg var angst for, hvad konsekvensen ville være, hvis jeg lyttede, så jeg valgte at fortsætte alt, alt for længe med symptomerne hjertebanken, sitren i kroppen, hukommelsestab og søvnforstyrrelser…. Det var først da mine forældre blev syge og døde, at mit læs væltede og jeg sygemeldte mig. Jeg gik ned med stress og depression! Udover mine forældre, mistede jeg veninder, kæreste og mit arbejde.

Psykoterapi og masser af kropsarbejde blev min vej tilbage til livet. Nu har jeg lært at lytte til signalerne og udsætter aldrig mig selv for den belastning igen. Sidegevinsten ved at stoppe op og lytte til kroppen har været at det har ændret mit syn på livet, nu glædes jeg over livet hver dag og nyder at være i live!

Magasinet LIV udkommer i disse dage med deres nye blad, hvor du på side 82 – 86 kan læse min historie. Men min historie er som sådan ikke vigtig, den er bare et eksempel –det vigtigste er, at du bruger et øjeblik på lige nu at mærke efter, om du lytter til din krop og det den eventuelt prøver at fortælle? Måske har den længe forsøgt at få dig i tale?