• 1

Angsten for at fejle, eller den konstante sikring mod ikke at blive opdaget og ”taget i” at fejle, falde igennem, eller ikke leve op til det billede man har af sig selv (eller man tror andre har af én) og en underliggende kamp for at føle sig god nok, er en hård og uophørlig opgave, der samtidig med at den fratager én muligheden for fred i sit system også tvinger én til at orientere sig mod det der ligger ude i fremtiden, fordi man må sikre sig mod ubehagelige overraskelser. Når orienteringen er mod det som kommer, i frygt for ikke at lykkes, så mistes nuet og der går fokus og energi fra kroppen. Den angstfulde tilstand giver en spænding i kroppen og lukker af for energiens frie flow.

Der er mange påvirkninger i det samfund vi lever i idag -høje krav til det at være forældre, krav til høj effektivitet på arbejdspladsen, krav til kost/motion og udseende -for bare at nævne nogle. Vi ved godt, at det er noget der er skabt, fordi nogen vil tjene penge på os –gennem dygtig markedsføring, eller gennem trusler om, at hvis vi ikke løber stærkere, så vil arbejdspladser ryge til udlandet, eller hvis ikke man er en ordentlig forældre, så får ens børn et sværere liv -og hvem vil ikke gerne gøre sit allerbedste? Men at leve i konstant stræben efter noget, som i bund og grund er uopnåeligt, det slider på systemet -og hvornår er målet egentlig nået? -det samme sekund man når sit mål, sætter man blot et nyt, for der er altid noget nyt at opnå, et nyt uopnåeligt mål at stile efter…

Når man vælger at orientere sig mod fremtiden -faktisk det øjeblik, hvor man forlader sig selv og nuet, er skaden sket! Nærværet er forsvundet og man har både forladt sig selv og sin intuition -som er den virksomheden bifalder, når man får de gode idéer på jobbet -og nærheden som nærer ens børn -og skønheden som kommer dybt indefra, når man blot hviler i sig selv. Så kunsten er at mærke efter, hvad der er sandt for én selv, hvor ligger ens egne værdier og dybe sandhed -det er lige præcis det, der er nok!!!

Hvis man ikke har kontakt til sig selv og mærker efter, hvad der er sandt for én, men blot ubevidst forsøger at ”følge trop” så vil man over tid begynde at udvikle stress symptomer -for ingen kan leve op til alle de krav der er overalt til, hvordan man skal leve og agere. Mennesker omkring én vil mærke ens forsøg som en måde at enten på forhånd gøre sig mindre dygtig, for at komme eventuelle konsekvenser for ens fejlagtige forsøg i forkøbet, eller man vil gøre sig større og bide tænderne sammen i forsøget på ubevidst at signalere ”det her har jeg fuldstændig styr på” mens man indeni i virkeligheden er ligeså bange, som den der gør sig mindre. Måske bruger man kontrol til at sikre, at det ikke løber ud af hænderne på én. Ens for alle mønstre er angsten der ligger lige under -og som ikke altid er bevidst for den enkelte.

Angst er ødelæggende for krop og sind -dét ved vi allerede: 25% af alle langtidssygemeldinger er grundet stress. Men mange har mistet kontakten til at mærke sig selv og hvad der er virkeligt sandt for dem, eller har valgt at overhøre det så længe, at det er blevet en slags hemmelig drøm, som aldrig får liv. Det er en tilstand af stagnation og det fører i yderste konsekvens til sygdom eller depression.

Øvelsen er at leve i tillid -tillid til, at alt er som det skal være, at man gør det godt nok, at man er god nok.  Der ligger et stykke arbejde i, at genfinde tilliden til livet, til andre mennesker -og ikke mindst, til én selv. At stole på, at man kan bære at være herre i eget hus, kan være skræmmende i sig selv og kræver virkelig et stykke grundigt indre arbejde.