• 1

Jamen det er da hverken særlig spirituelt eller har noget med selvudvikling at gøre, tænker du måske?

Det kan det sagtens have -og jeg skal fortælle dig, hvorfor.

-og bevares, jeg har da også haft min tid med koncerter, hvor jeg har headbanget og ”slået et ordentlig hul i jorden”, det var også dengang jeg kun kunne mærke min kraft gennem vrede, det var meget hårdt at være i. Men når jeg går til rockkoncerter i dag er det for at lade mig bade i den kraft, som lever i rockens rytme, saft og melodi. Al vilje – styrke – retning vækkes i mig.

Hvis du, som jeg, engang imellem opdager, at du er kommet til at give din kraft væk, sikkert fordi gamle mønstre og overbevisninger ”tager dig”, så er det fantastisk at ”låne” følelsen af dem, som virkelig tør tage scenen og stå i deres kraft.

Så under gårsdagens koncert stod jeg og satte ”kraft-stikket i” og lod mine celler huske, hvordan det føles i mig, når jeg selv er kraftfuld og undervejs opstod en hel særlig følelse, som jeg kender når jeg selv virkelig tør eje min egen kraft og ikke skal anstrenge mig for at have den, eller beholde den -for det skal nemlig ikke være en kamp, eller noget man anstrenger sig for at mærke. Det føltes så godt og jeg følte mig hel og som om noget kunne falde til ro, fordi jeg har kraften inde i mig, den er ikke noget, jeg skal ikke tilkæmpe mig fra omgivelserne.

Nogle gange tror vi, at vores egen kraft er forkert og gemmer den af vejen, eller giver den bort til dem, der engang gjorde vores kraft forkert, fordi vi var for meget, for højlydte eller for glade og de ikke kunne håndtere det, eller fordi de ikke havde overskuddet til at kunne rumme os. Men kraften bor stadig i os og er en uudtømmelig kilde, et stik vi bare skal sætte i.

Hvad bruger du, når du skal have sat kraft-stikket i?