• 1

Er du (alt for) loyal?

Vi er loyale overfor vores arbejdsplads, det er noget af det vi måles på i den årlige MUS samtale, selvom noget indeni længes efter andre græsgange. Vi er loyale overfor partneren, vi støtter og hjælper og elsker og "bærer over med" manglende nærvær og commitment, for det bliver nok bedre og fordi det er "det er en del af det at være i et forhold". Vi er loyale overfor vennerne, vi holder fast i gamle venskaber, selvom vi egentlig ikke er på samme frekvens mere, eller har noget at tale med dem om. Vi er loyale overfor familien, som egentlig ikke ser os for den vi virkelig er, selvom de har kendt os længere end nogen andre vi kender.

Vi har både skrevne og "uskrevne kontrakter" med mange, som vi har svoret stor loyalitet overfor... og det er vel godt? Jo, så længe vi mærker efter i os selv, om kontrakten stadig er gældende, eller om der skal "omformuleres" i den!! Hvis vi bare lader den oprindelige kontrakt gælde "for altid" så kan vi ende med at føle os drænede, når vi kommer hjem fra arbejde, fremmede overfor vores partner, forkerte sammen med vennerne og afviste af familien. Det handler i bund og grund om, at mærke efter og blive bevidste om, om det er tiden for justering i kontrakten!

Det er sundest at være i noget, der i hovedparten af tiden er balanceret -så hvis du bliver drænet af at være sammen med nogle bestemte mennesker, så skal du tage det alvorligt og først og fremmest være LOYAL OVERFOR DIG SELV og lave sunde ændringer, som giver dig plads og frihed til at være dig igen!!

- for hvis du ikke er loyal overfor dig selv, hvorfor skulle andre så være det overfor dig?

Har du en drøm?

Har du en drøm i maven, som lever i det skjulte? Altså sådan en rigtig stor én -om et bedre liv, et andet arbejde, en anden bolig, en anden partner -ja, en af de helt store som virkelig ville ændre på, hvordan det føles at være dig?

-Er det sådan en drøm, som er så farlig at sige højt, for så kunne det have konsekvenser for dig, hvis nu det faktisk blev virkeligt... For så skulle du give slip på det du kender og du ville stå på gyngende grund, uden at vide hvor du lander? Men alligevel bliver tanken ved med at dukke op og dybt inde i dig ved du godt, at det ville være helt rigtigt for dig?

Sådan havde jeg det for nogle år siden, da jeg besluttede mig for at læse til psykoterapeut -jeg havde et godt lederjob, god indtægt og gode fremtidsudsigter ... men alligevel var jeg nødt til at følge min intuition -på trods af alt det jeg havde!

Mange gange har jeg været i tvivl, men hver gang har min mavefornemmelse hjulpet mig til at fortsætte og jeg har ikke fortrudt! Idag kan jeg kalde mig færdiguddannet psykoterapeut og det føles SÅ godt! Det er nemlig sådan med intuition, at det altid fører noget godt med sig, når man følger den...

Hvad er din drøm -og hvor længe vil du vente med at udleve den?

Jeg ønsker dig alt det bedste med at følge DIN vej

Kærligst Christence