• 1

Når livet gør ondt, selvværdet er i bund, eller angsten kaprer dig og hver dag bliver en kamp. Hvis depressionen truer, en afhængighed hæmmer dig, eller du ikke mere kan huske ”hvem du er”, så kan jeg hjælpe dig til at forløse det, som står i vejen for din glæde og frie udfoldelse.

terapisession2Jeg møder dig med respekt for, at din historie er helt unik og jeg tager udgangspunkt i dit ønske om forandring og den vej, der føles mest rigtigt for dig. Udbyttet af terapien afhænger af din parathed til at arbejde med dig selv, din kemi med terapeuten og tilliden i rummet mellem terapeut og klient. De fleste sår er sket i relationer –og det er i relationer de heles og nogen gange er terapeuten den første man ”øver sig på”, derfor er kemien vigtig.

Jeg arbejder med det hele menneske, både krop, sind og sjæl og ud fra tanken om at ubalancen kan bo i et eller flere lag. En session kan indeholde forskellige værktøjer, som samtale, kognitiv terapi, tegneterapi, drømmetydning, traume terapi, kropsarbejde, energiarbejde, systemisk opstillingsarbejde eller være f.eks. åndedrætsterapi eller en session med hest. Jeg vurderer fra session til session, hvilken tilgang der vil hjælpe dig bedst.

Når du har taget dig selv hjem og bruger din personlige gennemslagskraft fra et sundt fundament, så kan omgivelserne mærke din kraft –og du vil ikke mere møde mennesker, der kan ”få en krog i dig” –heri opstår friheden til at være dig!

Jeg er medlem af FaDP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter. Jeg følger foreningens faglige og etiske regler og modtager løbende supervision.